Måske oplever du i dag, at det er svært at se meningen med den dokumentation, du skriver. På dette kursus får du en række værktøjer, der ikke bare skaber mening, men også giver lyst til at skrive bedre mål og notater, der er både hurtigere og sjovere at læse for kollegerne.
Læringsmålene er, at du efter kurset:
- skriver notater, der er lette læse og bruge i praksis
- kommer til sagen og starter med det vigtigste først
- følger op på delmål i fokuserede notater
- adskiller konkrete beskrivelser fra egne vurderinger
- skriver anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer
- skriver effektive SMART-mål og delmål
- lægger en plan for at nå målene
- skelner mellem bestilte indsatsformål, mål, delmål og midler
- forstår den røde tråd mellem notater, delmål, evaluering, status, udredning og bestilling
- forstår hvordan du evaluerer resultater og effekt af det socialfaglige arbejde med delmål og indsatsmål
- giver og modtager kollega-feedback, så begge parter lærer af det
Vi starter læringen allerede inden kurset, hvor du får en lille opgave om at tage noget tekst med, som vi arbejder videre med på kurset. På samme måde er der mellem modulerne små opgaver som forankre det, du lærer helt ude i din egen praksis og giver dig mulighed for at komme tilbage og få respons på det, du har skrevet. Er du mere interesseret i, hvordan vi underviser, kan du se vores lille tekst om læring her.
Vi får dokumentationen til at hænge sammen med kravene i Voksenudredningsmetoden (VUM), som de fleste kommuner bruger, og med kravet om resultatdokumentation fra både myndighed og ikke mindst Socialtilsynet.
Du får værktøjer med hjem
I KommunikerBedre har vi efterhånden undervist flere tusind medarbejdere og ledere fra myndighed og udfører-tilbud i hele landet i at skrive Dokumentation, der virker. Se eventuelt vores referenceliste.
Undervejs har vi udviklet en række værktøjer, som du kan tage med hjem fra kurset og bruge i det daglige dokumentationsarbejde:
- Notat-tjekkeren
- Refleksions-uret
- Delmåls-tjekkeren
Pris: 9.500 kr. for to moduler inkl. frokost, kaffe og te.
Tilmelding: Send en mail med dine kontaktoplysninger til info@kommunikerbedre.dk.
Har du spørgsmål, så send en mail eller ring til os på 2162 7470