Kom og vær med til en humorfestival, der sætter spot på, hvad der sker, når humor fra en verden møder humor fra en anden verden.
Vi snakker så meget om, at humor kan bygge broer og skabe sammenhold. Nogle steder bruger de vi endda humor som konfliktløsning, siger de.
Men hvordan gør man det i praksis?
Omvendt ser vi også, at humor kan gøre det modsatte og skabe misforståelser, grave grøfter og endda skabe konflikter.
Men hvordan undgår vi at blive misforstået, når det nu bare var for sjov?
Det har vi spurgt humorister og eksperter fra hele verden om.
Gratis humorforedrag
Nogle vil snakke om det – efter TED-talks modellen med et show sat sammen af 18 minutter lange foredrag.
Andre prøver det af i praksis i et comedy-show, som ingen af deltagerne rigtigt ved, hvad skal ende med.
Fra den store verden kommer en komiker fra Burkina Faso, en stand-up’er fra Egypten, en tysk stand-up’er og en munk fra Bhutan.
Fra Danmark kommer en jødisk medievidenskabsmand, en gøglerskoleforstander, en ordløs komiker, en musikalsk komiker og Niels Hausgaard.
Det bliver en slags humoristisk tapas-festival – med seks lyn-foredrag om eftermiddagen og et comedy-show om aftenen med sjove serveringer fra hele verden. Den rigtige mad er man velkommen til selv at finde i cafeen mellem de to forestillinger.
Det er en omrejsende 1-dags festival, der først finder sted i Aalborg den 4. september, i Karolinelund, dernæst i Aarhus den 5. september, på Godsbanen.
Foredragene er gratis, mens en billet til comedy show koster 150 kr. og kan købes her: http://bit.ly/humorshow
Comedy Show: Humor uden grænser
Niels Hausgaard (Vendsyssel), Ahmed Al Mojadidi (Ægypten), Gerard Ouedraogo (Burkina Faso), Christian Schulte-Loh (Tyskland), Ocean van Vleck (Viby J), Og Jan Svarrer (Testrup)
Hvad får man, hvis man kobler Niels Hausgaard med en ægyptisk stand-up’er, en burkinsk drille-skuespiller og en tysk komiker? To timers grin og et nyt syn på tilværelsen.
Kom og få en aften med grænseoverskridende humor, musik og underfundigheder. Ocean van Vlecks ordløse Loopshow snor sig ind i mellem det hele, og komikeren Jan Svarrer er aftenens vært.
Tid og sted:
- Kl. 20, onsdag 4. september, Lille Scene, Aalborg
- Kl. 20, torsdag den 5. september, Godsbanen, Aarhus
- Billetter à 150 kr. her: http://bit.ly/humorshow
Lyn-foredrag: Humor på tværs – af kultur, konflikt og trakasserier
Seks lyn-foredrag om, hvordan humor kan håndtere konflikter og skabe både fred og ufordragelighed. Arrangeret i samarbejde med Frit Oplysningsforbund (FO-Aarhus og Fokus Folkeoplysning i Aalborg).
- Humor i det arabiske forår – Ahmed Al Mojadidi, ægyptisk stand-up’er
- Drilleri som konfliktløser i Burkina Faso – Gerard Ouedraogo, burkinsk skuespiller
- Klovn og statusspil i Danmark og Mellemøsten – P.C. Asmussen, forstander på Gøglerskolen
- Humor på vejen til lykke – Khenpo Phuntsohk Tashi, munk og direktør for Bhutans Nationalmuseum
- Jødisk humor leger med stereotyperne – Richard Raskin, lektor på Medievidenskab, Aarhus Universitet
- Når humor fører til misforståelser og konflikt – Christian Schulte-Loh, tysk stand-up’
Vært: Lars Møller, journalist og generalinspektør i John Cleese Society of Århus & Omegn
Opvarmning: Ocean van Vleck
Tid og sted:
- Kl. 15, onsdag den 4. september, Lille Scene, Aalborg
- Kl. 15, torsdag den 5. september, Godsbanen, Aarhus