Archive for category: Læring

Forleden så jeg programmet “Danmarks sjoveste barn – 3” på DR Ultra med mine børn på 6 og 11. Bagefter lavede min datter Johanne en række sjove film, hvor hun, lillebror og en kammerat lærte en masse og havde det rigtig sjovt samtidig  – der er links til filmene i teksten herunder. Det fik mig til at tænke på, hvad der skal til for, at børn selv går i gang med læringsprojekter på Ipad´en, når de ser noget interessant i TV.

I programmet fik en flok heldige unger lov at komme med ind i studiet og konkurrere om,  hvem der kunne lave den bedste stemme til en ny Disneyfilm. En professionel “dubbing”-ekspert hjalp ungerne med, hvordan de kunne lave deres stemmer om, så de passede til figurerne. (se programmet her).

Udsendelsen viser meget tydeligt, at deltagerne har det rigtig sjovt, og at det kommer til at lyde sjovt, når man laver sin stemme om og sætter den sammen med billederne af en tegneseriefigur. Samtidig var vi også enige om, at det var ret sejt, at børn kunne indtale stemmerne, så de lød lige så professionelt, som det vi kender fra rigtige biograffilm.

15 minutters instruktion var nok
Efter udsendelsen viste jeg min datter, hvordan vi i iMovie kunne filme hinanden og bagefter lægge nye stemmer på optagelserne. Hun var yderst motiveret for at komme i gang med det samme, og jeg undrede mig over, hvad det helt præcis var, der startede denne umiddelbare motivation.

Først og fremmest blev hun inspireret af udsendelsen. Hun så noget, hun gerne selv ville opnå – både at lave en tilsvarende film, hun kunne være stolt af, men jeg spottede også et ønske om, at få det lige så sjovt, som deltagerne i programmet. Ikke mindst fordi, vi alle havde grinet i fællesskab under udsendelsen.

I gang efter et minimum af instruktion
Vi startede med en helt enkelt film, hvor min datter først siger noget og drejer kameraet mod mig, der siger noget. Bagefter gik vi ind i programmet imovie, og jeg viste hende, hvordan hun kunne fjerne reallyden og optage det vi sagde, så min datter talte til optagelsen af mig og omvendt. Det tog måske 15 min. og var rigtig morsomt for os begge både at optage og se bagefter. Det endte med den her film:

Herefter lavede Johanne selv et par film alene, hvor hun blandt andet filmede en barbiefilm på engelsk med danske undertekster. Her indtalte hun så de danske undertekster, så Barbie kom til at snakke dansk. Rent praktisk satte hun blot filmen på computeren og filmede computerskærmen med Ipad´en.

Humor og mål hjælper samarbejde mellem børn
Et par dage senere fik Johanne besøg af sin veninde Vigga, mens jeg stod og lavede mad. Både Vigga og lillebror Asbjørn blev inviteret med i Johannes næste projekt – nye stemmer til en Rasmus Klump film.

Her ville jeg rigtig gerne have filmet deres proces med at få lavet filmen, men havde desværre hænderne fulde af iceberg-salat og fiskefrikadeller. Men det der skete var interessant.  Børnene fik lynhurtigt skabt et rum, hvor de arbejdede meget effektivt og accepterede både aldersforskellen og deres forskellige ideer samt at de ofte måtte være helt stille, når en anden var ved at indtale en replik.

Johanne har normalt en refleksreaktion med, at lillebror ikke må være med, når hun har gæster. Men i dette projekt var lillebror velkommen – han havde nemlig en herlig jysk drengestemme til Rasmus Klump.

Flere timers koncentration om processen
Lydene fra stuen gik fra helt stille til store skraldgrin, når de skulle se, hvordan en replik så ud i filmen.  De brugte slet ikke mulighederne for at trække eller trimme film-klippene i Imovie, men tog simpelthen klippet om, til lyden var, som de ville have det.

Samarbejdet mellem børnene satte også gang i en ny ide. Nu skulle de ikke kun ændre stemmerne, men også historien. Altså lave alle replikker om, så filmens handling blev ændret totalt.

Hurtige skift mellem positioner
Processen med at lave filmen varede flere timer, hvor ungerne oplevede stor kvalitet i læringen og samarbejdet, fordi de konstant skiftede mellem de positioner, Lars Henningsen har defineret som Iscenesætter position, Faktisk position og Virtuel position.

Nogle gange måtte de på skift tage positionen som iscenesætter og få udviklet ideer til replikker, forslag til hvilke stemmer de skulle bruge osv. Andre gange var de ovre i den virtuelle position, hvor de skulle leve sig ind i rollen som Skæg eller Pingo og tale som dem. Og andre gange igen måtte tage den faktiske position og snakke med hinanden om, hvornår de skulle starte med at optage, eller hvordan de kunne få lyden af et klip på Ipad´en.

Disse mange hurtige skift mellem positionerne betegner Lars Henningsen som en særlig kvalitet i en fortælling, og det var også mit indtryk at de alle havde det både sjovt og lærte en masse i processen med at få lavet filmen.

Så her er den færdige film, hvor historien om en lille krokodille, der bliver væk fra mor, tager en noget anden drejning krydret med en stor klump frække ord.

Humoren er gennemgående motivationsfaktor
De frække ord i filmen er umiddelbart humoristiske for ungerne, som skraldgriner under processen. Præcis som tv-udsendelsen også fangende vores interesse til at begynde med, fordi det lød sjovt, når de lavede deres stemmer om. Og ligesom det korte klip med mig og Johanne fik os til at grine både under processen og af den færdige film.

Humoren er altså gennemgående motivationsfaktor i denne læringsproces, hvor Johanne har lært en masse både teknisk, filmisk, sprogmæssigt, narrativt m.m. Og hvor alle børnene har lært at arbejde koncentreret sammen i flere timer, uddelegere opgaver (optage, indtale, historie osv. ). Alt sammen uden at nogen voksne har bedt dem om at gøre noget.

Samtidig var der også en klar stigning i motivationen, da børnene opdagede, at de kunne lave film, som ikke kun fik dem selv til at grine, men faktisk også var sjove for andre. Og ikke bare pligtsjove, men jeg-griner-faktisk-rigtigt-sjove.

Humormotivationen er jeg tidligere stødt på i dette klip, hvor en lærer fortæller om at bruge computerspillet Minecraft til at undervise autistiske børn i blandt andet engelsk. Her skulle de bygge huse og helt simpelt sætte et skilt på tingene med eksempelvis “Table” på et bord osv. Men lynhurtigt laver eleverne selv et læringsrum, hvor de eksempelvis skriver Table – Waazzup på bordet. Og senere fortæller læreren, at de også har moret sig med at lave skilte, der fortæller, hvad man kan lave i soveværelset.

Hverken i lærerens tilfælde eller i min instruktion som forælder, var det humoristiske element startet af underviseren. Vi anviste blot et rum, hvor der var plads og mulighed for at udfolde sig og hvor humor var accepteret – og så tilførte børnene selv humor til projektet.

Topmotiveret læring med lille indsats
Humor er altså yderst motiverende for læring, specielt når vi samtidig har nogle tekniske muligheder på ipad´en der gør, at vi hurtigt kan komme i gang med det sjove. Og det at lave egne produkter, der får både os selv og andre til at grine er endnu mere motiverende.

Min egen indsats var blot at se udsendelsen sammen med børnene, og vise dem i 15. min, hvordan de selv kunne komme i gang på Ipad´en. Resten af filmene har de lavet uden hjælp fra mig eller anden aktivitet, end at jeg har grinet og rost dem, når jeg har set det, de har lavet.

Hvornår har du oplevet at lære eller lære fra dig med humor?