Dokumentation, der virker

– kursus i tre moduler for ansatte på sociale tilbud

  • Tid

    13. marts – 3. og 24. april – kl. 9.30-16.00

  • Sted:

    Filmbyen – Aarhus

Lær at skrive effektive notater og mål, der understøtter og faktisk gør det socialpædagogiske arbejde lettere.

På kurset arbejder du med dine egne eksempler og får feedback fra både undervisere og dine medkursister. Mellem modulerne arbejder du med det, du har lært på din egen dokumentation, så det kommer til at give mening i netop din socialpædagogiske virkelighed.

Allerede efter første kursusdag vil du opleve, at notaterne bliver lettere at skimme og faktisk også lettere at skrive.

“På Klintegården har vi stadigvæk fokus på at skrive klart og præcist, nogle teams mere end andre. Det har været så godt, at vi brugte mange ressourcer på skriftligheden og skrivekurset, det har i stor grad været med til at give fremdrift på kvaliteten og det faglige niveau”

Pia Enemark, forstander på det psykosociale bosted Klintegården.

Måske oplever du i dag, at det er svært at se meningen med den dokumentation, du skriver. På dette kursus får du en række værktøjer, der ikke bare skaber mening, men også giver lyst til at skrive bedre mål og notater, der er både hurtigere og sjovere at læse for kollegerne.

Læringsmålene for modul 1 er, at du lærer at skrive notater, der:

  • starter med det vigtigste i en overskrift
  • er lette læse og bruge i praksis
  • er både korte og fyldestgørende
  • adskiller konkrete beskrivelser fra egne vurderinger

På modul 2 lærer du at: 

  • give og modtage feedback
  • skrive SMART-mål efter Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • lave en delmålsplan
  • skrive relevante notater på et delmål

modul 3 lærer du at: 

  • skrive anerkendende ved at fokusere på ressourcer
  • skelne professionelt mellem formål, mål, delmål og støtte
  • evaluere et delmål
  • lave status med resultat-dokumentation

Selvom læringsmålene her er fordelt ud på modulerne, blander de sig i praksis på kurset. Vi introducerer allerede målsætninger på førstedagen og giver en opgave om at skrive et delmål, som vi kan arbejde med på modul 2.

Vi får det til at hænge sammen med kravene i Voksenudredningsmetoden (VUM), som snart alle kommuner bruger, og med kravet om resultatdokumentation fra både myndighed og ikke mindst Socialtilsynet.

Du får værktøjer med hjem

I KommunikerBedre har vi efterhånden undervist flere tusind medarbejdere og ledere fra myndighed og udfører-tilbud i hele landet i at skrive Dokumentation, der virker.

Undervejs har vi udviklet en række værktøjer, som du kan tage med hjem fra kurset og bruge i det daglige dokumentationsarbejde:

  • Notat-tjekkeren
  • Refleksions-uret
  • Delmåls-tjekkeren
  • Guide til at sætte indsatsformål

 Pris: 9.500 kr. for alle tre moduler inkl. frokost, kaffe og te.

 

Tilmelding: Send en mail med dine kontaktoplysninger til info@kommunikerbedre.dk.

Har du spørgsmål, så send en mail eller ring til os på 61331033